Barn i den forkerte ende: Hvem har egentlig skylden?

Så der er et klip fra en Gençlerbirliği mod Fenerbahçe-kamp, hvor en eller anden fyr i hjemmeholdet er ved at miste forstanden på et barn, der bærer en Fenerbahçe-trøje. Drengen ser hvad, otte? Ti? Og denne voksne mand gestikulerer og råber og kræver, at barnet tager det af. Det hele er grumt, og selvfølgelig gjorde internettet, hvad internettet gør: valgte side og gik i krig.

Kid in the Wrong End: Who's Really at Fault?

Jeg har gået på banen i årevis, stået i hjemmebane, udebane, neutrale hjørner, og jeg har set masser af nonsens. Men den her fik mig til at tænke over, hvor grænsen faktisk går. Så lad os bryde det ned.

Hvis du ikke kan håndtere et barn i en rivaliserende skjorte, er det et problem for dig

For det første er den fyr, der skriger ad barnet, en klokke. Fuld stop. Ingen undskyldning for en voksen at gå ud over sådan et barn. Du kan være lige så passioneret omkring din klub, som du vil, men i det øjeblik du begynder at skræmme et barn over et stykke stof, har du mistet plottet. Og helt ærligt, hvis du er så udløst af et barn i en Fener-trøje, er fodbold måske ikke noget for dig. Det er et barn. Han er ikke en trussel. Han vil ikke starte et optøj. Han er bare et barn, der kan lide sit hold. Kom over dig selv.

Og lad os være rigtige: Denne idé om, at et barn ikke kan sidde i hjemmet med en udebanetrøje, er den største usikkerhed. Hvis hele din kampdagsoplevelse bliver ødelagt af at se et lille barn i de forkerte farver, har du større problemer. De fleste stewarder ville i øvrigt ikke engang lade det flyve på mange stadioner. De ville enten flytte barnet eller fortælle forælderen om at dække over det. Men her ser det ud til, at ingen gjorde noget, før denne fyr besluttede at lave en scene.

Men forælderen er heller ikke uskyldig

Nu, så meget som jeg ønsker at hobe på den skrigende fyr, lad os ikke lade som om, at forælderen er en slags helt. Hvad tænkte de på? Du tager ikke et barn ind i hjemmet i en rivaliserende klub iført udeholdets trøje og forventer en varm velkomst. Det er ikke drillerier, det er at bede om problemer. Og du kan vædde på, at forælderen ikke selv havde en Fener-skjorte på. De lader barnet være skjoldet. Det er fejt, helt ærligt.

Det er som at snige et fjendeflag ind i en fæstning og gemme det bag et barn. Hvis du vil gentage dine farver, så gør det selv. Brug ikke dit barn som et menneskeligt skjold. Det er dårligt forældreskab. Og ja, jeg sagde det. Hvis du sætter dit barn i en position, hvor de bliver råbt af fremmede, har du rodet. Barnet valgte ikke det sæde; det gjorde forælderen. Så selvom fyren, der råber, er en idiot, er forælderen heller ikke ligefrem årets forældre.

Alle er et røvhul her

Det er sagen med hele dette rod: Der er ingen god fyr. Du har en voksen, der mobber et barn, en forælder, der bruger deres barn som et lokkemiddel, og en stadionkultur, der lader det her holde til. Den eneste uskyldige part er knægten, som nok bare ville se kampen. Og han ender i et viralt klip med nogle sindssyge, der skriger af ham. Stor.

Jeg har set dette før i Tyrkiet og andre steder. Fodbold får det bedste og det værste frem i mennesker. Tribalismen er en del af charmen, men det fører også til den slags nonsens. Det faktum, at dette skete ved en Gençlerbirliği mod Fenerbahçe-kamp, hvor stadionet var halvtomt, gør det endnu mindre. Der var sikkert masser af tomme pladser. Drengen kunne være blevet flyttet. Fyren kunne bare have ignoreret det. Men nej, vi skulle have en scene.

Hvad skal der egentlig ske?

I en ideel verden ville stewarderne få øje på barnet i udetrøjen og høfligt flytte ham og hans forælder til en neutral afdeling eller bede dem om at dække op. Det er standard praksis på mange grunde. Men hvis det ikke sker, påhviler det fansene omkring dem ikke at være pikke. Det er ikke svært. Du ser et barn i en rivaliserende skjorte, du himler med øjnene og kommer videre med dit liv. Du starter ikke en konfrontation.

Og hvis du er forælder, så brug din hjerne. Sæt ikke dit barn i den position. Hvis du vil have dem med til en kamp, skal du enten sidde i udeenden, hvis du kan, eller klæde dem i neutrale farver. Det er ikke så kompliceret. Du beviser ikke noget ved at gøre dit barn til et mål.

Med hensyn til den fyr, der skreg, håber jeg, at han er blevet forbudt. Det er der ikke plads til. Men jeg håber også, at forælderen lærer en lektie. Begge skal vokse op.

I slutningen af dagen skal fodbold være sjovt. Det er et spil. Hvis du ikke kan håndtere et barn i den forkerte skjorte uden at miste forstanden, er det dig, der er problemet. Og hvis du bruger dit barn til at vinde rivaliserende fans, er du også problemet. Ordne det.

Was the kid allowed to wear a Fenerbahçe shirt in the Gençlerbirliği stand?

Technically, there’s no rule against it, but it’s not wise. Most stewards would ask you to cover up or move if they spot you. The kid had every right to wear it, but the parent should have known it would cause friction.

Who was more at fault: the fan who yelled or the parent?

Both. The fan yelling at a child is out of line, no excuses. But the parent put the kid in a stupid situation by letting him wear an away shirt in the home end. Bad parenting meets bad fan behaviour.

Should the fan have been kicked out?

Yes. Any adult who intimidates a child at a football match should be removed and banned. There’s no place for that in any stadium.

What should parents do if they want to take kids to a rival match?

Either sit in the away end if you can get tickets, or dress the kid in neutral colours. Don’t put them in a position where they become a target. It’s not fair on the child.

Is this a common problem in Turkish football?

It happens more than you’d think. Tribalism runs deep, and some fans take it way too seriously. But most matchgoers are decent and would just ignore a kid in the wrong shirt. The idiots just get more attention.